Præsters løn er ikke et simpelt spørgsmål. Det afhænger af mange faktorer, hvilket gør det svært at give et præcist svar. Udover erfaring og stilling har uddannelse, anciennitet og det specifikke ansættelsesforhold en rolle. Man kan godt sige, at præster i folkekirken aflønnes efter en fastlagt lønskala, der er fastsat af Kirkeministeriet og Præsteforeningen. Der findes forskellige løntrin, som afhænger af de nævnte faktorer.
En præst spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv, hvor de leder gudstjenester og udfører handlinger i kirken som dåb, bryllupper og begravelser. Samtidig er de med til at tilbyde sjælesorg og vejledning. Lønnen afhænger af flere faktorer som erfaring og stilling. I denne artikel gennemgår vi præstens løn, arbejdsforhold, pension, karriereveje og mere.
Lønstruktur for præster i folkekirken
Præstelønninger i Danmark er opdelt i tre løngrupper:
| Løngruppe | Månedsløn |
| Løngruppe 1 (Nyuddannet præst) | 29.191 – 35.570 kr |
| Løngruppe 2 (Erfaren præst) | 42.293 kr. |
| Løngruppe 3 (Provster og specialpræster) | 45.134 – 48.281 kr. |
Dertil kommer forskellige tillæg:
- Rådighedstillæg: 4.400 kr. pr. måned for præster med rådighedsforpligtelse.
- Mobilitetstillæg: 3.223 kr. pr. måned ved ansættelse i flere pastorater.
- Præstetillæg: 1.135 kr. pr. måned.
Hvad tjener en præst om måneden?
Præsternes løn om måneden er et spørgsmål, der ikke kan svares simpelt, da det afhænger af mange faktorer. Det er ikke kun anciennitet som har betydning, men også uddannelse, stilling, tillæg og andre ansættelsesforhold. Præsterne følger faktisk en lønskala i folkekirken, som er blevet fastlagt af Kirkeministeriet og Præsteforeningen. Denne skal bestå af de forskellige løntrin der er, og det afspejler de nævnte faktorer.
- Grundløn: En nyuddannet sognepræst starter typisk med en månedlig grundløn på omkring 29.191 kr.
- Anciennitet: Efter fire års ansættelse kan lønnen stige til 35.570 kr. om måneden.
- Tillæg: Der er forskellige tillæg, som er udover lønnen, f.eks for rådighed, speciale opgaver eller arbejde i nogle specifikke og særlige områder. Disse tillæg kan variere betydeligt og afhænger af den enkelte præsts ansvar og arbejdsforhold.
- Pension: Præster har en god pensionsordning, som er en væsentlig del af den samlede kompensering. Pensionsordningen er med til at sikre præsterne økonomisk tryghed efter et langt arbejdsliv.
- Samlet løn: Med tillæg og pension kan den samlede månedsløn for en præst være en stor del højere end grundlønnen. Det er derfor vigtigt at se på den samlede kompensering og ikke kun grundlønnen, når man skal vurdere en præsts løn.
Hvad tjener en præst om året?
Det er et varierende tal, dog er præsternes årsløn altafgørende af nogle faktorer, samme måde som med månedsløn. Anciennitet er en vigtig del, da det gør, at lønnen kommer til at stige gennem årene på arbejdet. Ud over det har vi tillæg, stilling og andre specifikke opgaver. Nogle præster har f.eks. særlige ansvar som provster eller biskopper, som kan markere højere årsløn.
- Årsløn inkl. pension og tillæg: En præst med fire års erfaring tjener omkring 427.000 kr. om året som er inkl. pension og tillæg. Dette er dog et gennemsnitstal, og den faktiske løn kan være varierende.
- Variation: Den årlige løn varierer afhængigt af flere faktorer, herunder anciennitet, tillæg, stilling og eventuelle specialopgaver.
- Højere stillinger: For provster og domprovst kan årslønnen overstige 700.000 kr. Dette afspejler det større ansvar og de ledelsesopgaver, der er med i disse stillinger.
- Lønsammensætning: Årslønnen består af grundløn, forskellige tillæg og pensionsbidrag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at pensionen er en stor del af den samlede kompensering.
- Individuelle forhold: Den konkrete årsløn er altid et resultat af en individuel forhandling og afspejler den enkelte præsts erfaring, kompetencer og ansvar. Det er derfor vigtigt at se på den samlede pakke af løn, pension og andre goder, når man vurderer en præsts løn.
Præsters karriereveje og specialisering
Præstegerningen er en alsidig karriere med mange muligheder for specialisering:
- Sognepræst – Den mest almindelige stilling, hvor præsten betjener et bestemt sogn.
- Provst – Har ansvar for flere sogne og et større geografisk område.
- Domprovst – Leder domkirken i et stift og har ofte højere løn.
- Biskop – øverste kirkelige leder i et stift med en månedsløn på 66.621 kr..
- Hospitalspræst – Arbejder med patienter og pårørende på sygehuse.
- Fængselspræst – Tilbyder samtaler og sjælesorg til indsatte i fængsler.
- Studenterpræst – Arbejder med unge på universiteter.
- Militær Præst (Værnspræst) – Arbejder i Forsvaret og følger soldater i felten.
Hvad tjener en præst i folkekirken?
Lønnen for præsterne i folkekirken er et emne, der skal lidt ned i detaljer, da det er forskelligt fra præst til præst, men der kan altid kigges på, hvad de forskellige faktorer er som påvirker lønnen for en præst der arbejder i folkekirken.
Grundløn og anciennitet
En nyuddannet sognepræst kan forvente en månedlig grundløn på omkring 29.191 kr. Denne løn stiger med ancienniteten, og efter fire års ansættelse vil grundlønnen være omkring 35.570 kr. om måneden.
Tillæg og pension
Grundlønnen er ikke det eneste en præst vil modtage, Der er forskellige tillæg, eksempelvis som tillæg for rådighed, der kan også være specialopgaver eller andet arbejde i andre områder. Disse tillæg har en stor betydning, da det kan svare til flere tusinde kroner om måneden, men det afhænger dog af den enkeltes præsts ansvar og arbejdsforhold.
Præster i folkekirken er som udgangspunkt tjenestemænd og har dermed en sikret pensionsordning. Pensionen er en væsentlig del af den samlede kompensering og kan variere afhængigt af anciennitet og stilling.
Et meningsfuldt arbejde
Lønnen er en vigtig faktor, når man arbejder som præst, men der er også andre værdier, som betyder meget for en præst. Det er et arbejde, hvor man har mulighed for at hjælpe og gøre en forskel i andre menneskers liv. Mange præster oplever, at de opnår en stor tilfredsstillelse, når de hjælper og vejleder andre.
Hvordan bliver man præst?
Vil man blive præst i folkekirken, så vil det kræve noget teologisk viden, praktiske kompetencer og et stærkt engagement. Uddannelsesvejen er en kombination af universitetsstudier, praktisk træning og personlig udvikling.
- Kandidatgrad i teologi: Det første skridt er at tage en kandidatgrad i teologi, som kommer til at tage 5 år. Studiet giver en dybdegående forståelse af kristendommen, Bibelen, kirkehistorien og de teologiske discipliner.
- Pastoralseminariet: Efter den teologiske uddannelse følger et 6-måneders pastoralseminarium. Her vil de kommende præster få praktisk undervisning i præstearbejdet, herunder gudstjeneste, ledelse, sjælesorg, undervisning og administration.
- Ordination: For at blive ansat i folkekirken skal man ordineres af en biskop. Ordinationen er en højtidelig ceremoni, hvor biskoppen velsigner og indvier den nye præst til tjenesten.
- Ansøgning om præstestilling: Når man er blevet ordineret, kan man søge om præstestillinger, der bliver slået op i folkekirken. Det kan være stillinger som sognepræst, hospitalspræst, fængselspræst eller andre specialiseringer.
“At være præst er ikke bare et job, det er et kald.” Lønnen er vigtig, men den største belønning er at kunne gøre en forskel i menneskers liv.”
— Sognepræst, København
Hvad tjener en præst efter skat?
Det er et komplekst spørgsmål, og det har meget at gøre med personlige skatteforhold, eventuelle fradrag og den specifikke ansættelse.
- Bruttoløn: En præst med en bruttoløn på 35.570 kr. om måneden har en god basisindkomst.
- Skatteprocent: Den præcise nettoløn afhænger af den personlige skatteprocent, som er varierende afhængigt af indkomst, fradrag og bopælskommune.
- Fradrag: Eventuelle fradrag, som f.eks. for renteudgifter, fagforeningskontingent eller befordring, kan reducere den skattepligtige indkomst og dermed øge nettolønnen.
- Nettoløn: En præst med en bruttoindkomst på 35.570 kr. kan forvente at have en nettoløn på ca. 23.000-25.000 kr. efter skat. Dette er dog en udregning, og den korrekte nettoløn kan variere.
| Bruttoløn (før skat) | Skatteprocent (ca.) | Nettoløn (efter skat) |
| 35.570 kr. | 30-35 % | 23.000 – 25.000 kr. |
| 42.293 kr. | 30-36 % | 27.000 – 29.000 kr. |
| 48.281 kr. | 32-38 % | 30.000 – 32.500 kr. |
Det er vigtigt at vide, at nettolønnen er det beløb, som præsten rent faktisk får udbetalt efter skat. For at få et mere præcist billede af den forventede nettoløn, så er der mulighed for at man kan bruge en online lønberegner, der vil inkludere alle de relevante faktorer, ellers kan man kontakte en revisor, som kan give personlig rådgivning og tips.
Pension og andre goder for præster
Tjenestemandsansatte præster har en pension på 17,1 % af lønnen, mens overenskomstansatte præster har en pensionsordning på ca. 15-17 %.
Andre goder inkluderer:
- Gratis eller billig præstebolig (påkrævet for nogle stillinger).
- Fleksibilitet i arbejdstider.
- Mulighed for videreuddannelse og specialisering.
| Ansættelsestype | Pensionssats | Andre goder |
| Tjenestemandsansat | 17,1 % | Billig præstebolig, fleksibel arbejdstid |
| Overenskomstansat | 15-17 % | Mulighed for specialisering og efteruddannelse |
“Præstegerningen giver mig mulighed for at møde mennesker i alle livets faser – fra barnedåb til begravelser. “Det er en livsopgave, der giver mening.”
— Provst, Aarhus
Vil du læse mere om lignende arbejde? Klik her!